Overordnet havde strategien fokus på:
- At skabe grundlaget for udvikling af bedre og mere målrettede behandlinger til gavn for patienterne, gennem brug af viden og nye teknologier
- At styrke de etiske, juridiske og sikkerhedsmæssige aspekter forbundet med anvendelsen af genetisk information i sundhedsvæsenet
- At etablere en fælles governance struktur og et stærkere samarbejde på tværs af landet – både i sundhedsvæsenet og i forskningsverdenen
- At etablere et samarbejde om en sikker, fælles og sammenhængende teknologisk infrastruktur
- At igangsætte relevante forsknings – og udviklingsprojekter.
Der var afsat 100 mio. kr. på Finansloven for 2017 til at komme i gang. Udviklingen af området forventes også medfinansieret af offentlige forskningsmidler, regionale midler i sundhedsvæsenet og private aktører.
Download National Strategi for Personlig Medicin 2017-2020 her
Governance for Personlig Medicin 2017-2020
For at sikre national koordinering, standardisering og en afbalanceret udvikling af Personlig Medicin var bestyrelsen for strategien for Personlig Medicin 2017-2020, de rådgivende udvalg og nationale arbejdsgrupper etableret med relevante kompetencer fra miljøer over hele landet. Bestyrelsen, udvalgene og de daværende arbejdsgrupper omfattede over hundrede nøgleinteressenter på både strategisk og operationelt plan. Endvidere var der etableret et netværk af internationale eksperter til at rådgive Nationalt Genom Center om de operationelle aspekter ved implementering af den nationale infrastruktur for personlig medicin.
