Lovgivning
Genetiske data fra omfattende genetiske analyser, der er indsamlet i forbindelse med behandling eller forskning i sundhedsvæsenet efter 1. juli 2019, skal indberettes til os i Nationalt Genom Center og opbevares i Den Nationale Genomdatabase.
Forskning i personlig medicin
Som forsker kan du søge om at få udstillet data fra Den Nationale Genomdatabase til brug for forskning inden for personlig medicin.
Dit forskningsprojekt skal opfylde følgende kriterier for at få adgang:
Forskningen skal være inden for feltet ’personlig medicin’ og være af væsentlig samfundsmæssig betydning.
- Forskningsprojektet skal være forankret i en dansk forskningsinstitution.
- Forskningsprojektet skal være godkendt af det videnskabsetiske komitesystem.
- Hvis du ikke allerede har indgået en aftale med os om at anvende vores supercomputer til dit forskningsprojekt, skal der indgås en, før du kan få adgang. Læs mere om, hvordan du søger adgang til en NGC cloud.
Læs mere om Den Nationale Genomdatabase, og hvordan du får udstillet data: Retningslinjer for udstilling af data fra Den Nationale Genomdatabase og regler for hjemtagelse af analyseresultater
Kontakt NGC Forskerservice (forskning@ngc.dk) for at drøfte dine muligheder for at få adgang til data fra Den Nationale Genomdatabase.