Den datadrevne tilgang til sundhed kan revolutionere diagnosticering og behandling, og den kan forbedre forebyggelse og reducere omkostninger for samfundet. Men vi skal kunne forstå sundhedsdata og deres potentiale og ruste os til at kunne benytte sundhedsdata bedst muligt. Derfor har man i et tæt samarbejde mellem de 5 sundhedsvidenskabelige fakulteter på hhv. Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet samt Danmarks Tekniske Universitet udviklet en masteruddannelse i personlig medicin.
Vi skal kunne forstå sundhedsdata bedre
Uddannelsen er målrettet sundhedsprofessionelle, life science-industrien og offentlige myndigheder, der ønsker at styrke deres kompetencer inden for sundhedsdata og personlig medicin. Du vil specifikt opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for:
- Sundhedsdata – omics såvel som real-world data, databehandling og fortolkning af komplekse data.
- Kommunikation, samarbejde og klinisk beslutningsproces og beslutningsstøtteværktøjer, evidens for klinisk anvendelse og dokumentationskrav.
- Organisatoriske, etiske, retslige, sociale samt patientsikkerhedsmæssige aspekter og implikationer af personlig medicin.
Implementeringen af datadrevne løsninger skal ske på en ansvarlig og etisk måde, der tager hensyn til både patienternes behov og de sundhedsprofessionelles arbejdsforhold. Derfor er det vigtigt, at forskellige fagligheder arbejder med at forstå både de muligheder og udfordringer, der er ved at anvende sundhedsdata.
Søg optag på hele uddannelsen eller et enkelt kursus
Du kan nu tilmelde dig Masteruddannelsen i personlig medicin hvis du vil søge om optagelse i 2024. Deadline for ansøgningsfristen er 1. maj 2024.
Masteruddannelsen udgør 60 ECTS point fordelt på obligatoriske kurser, valgfri kurser og et masterprojekt. Uddannelsen svarer til et års fuldtidsstudie men udbydes som en deltidsuddannelse der gennemføres på 2 til 6 år
Billedtekst: De første, der blev uddannet med en master i personlig medicin.
Du kan læse meget mere om uddannelsen her
Master i personlig medicin – Københavns Universitet
Hør professor og overlæge samt studieleder for masteruddannelsen i personlig medicin, Sisse Ostrowski fortælle om uddannelsen
https://video.ku.dk/video/67214666/master-i-personlig-medicin-pa-ku